Flagdag: Sætter flaget på halv

Foreningen Aldrig Mere Krig opfordrer til, at man bruger soldaternes flagdag til at tage afstand fra krig.

Den 5. september er soldaternes flagdag - det officielle Danmark hejser dannebrog som en hyldest til de soldater, der er eller har været i international tjeneste.

Men læge Hermod Folke Hansen fra Tarm mener ikke, at der er så meget at fejre. Han satte mandag flaget på halv - og fulgte dermed opfordringen fra foreningen Aldrig Mere Krig.

- Vi synes, at det er sorgens dag, siger Hermod Folke Hansen og henviser til de soldater og civile, der har mistet livet i blandt andet Afghanistan.

Retfærdig krig findes ikke

Han betegner flaget på halv som en markering af, at han tager afstand fra krig. - Der findes ingen retfærdig krig, siger han.

Den nationale flagdag markeres flere steder på den måde, som den oprindeligt var tænkt - blandt andet med en march og gudstjeneste for soldater i Holstebro. Mere om det i vores udsendelse klokken 19.30.

Derfor sætter han flaget på halv - interview med Hermod Folke Hansen:

01:40 Luk video

 

 

01:57 Luk video

01:35 Luk video