Fjelstervang Farveri lukker

Tekstilfarvevirksomheden i Fjelstervang har ikke flere penge, og forventer at indgive en konkursbegæring senest tirsdag.

19VoFarvekonkurs.jpg

Fredag blev der sat et kedeligt punktum for Fjelstervang Farveri, da ledelsen havde indkalt til møde. Her blev virksomhedens 7 funktionærer og 12 timelønnede ansatte fristillet. Danmarks sidste tekstilfarve virksomhed går sandsynligvis konkurs.

Det er hård konkurrence fra billigere udenlandske firmaer der gør, at der ikke længere er økonomi til at fortsætte. Og det har rystet medarbejderne, at de nu står uden arbejde.

- Vi håber det bedste og frygter det værste. Det værste vil være, hvis der bliver indgivet konkursbegæring, og virksomheden bliver erklæret konkurs ved skifteretten i næste uge, siger faglig sekretær i 3F Midtjylland, Torben B. Andersen