Fiskeriforbud stoppet: Godt for både lystfiskere og erhverv

Søndag begyndte laksefiskeriet igen i Skjern Å efter en meget varm sommer, hvor fiskeriet har været indstillet.

Lystfisker Jesper Moldaschl er glad for, at man igen kan fiske ved Skjern Å. Foto: Allan Ødegaard, TV MIDTVEST

I dag er en glædens dag for lystfiskerne ved Skjern Å.

Det betyder meget, at fiskeforbuddet er væk. Så vågner folk pludselig op og skal ud og fisk

Inge Nissen Andersen, indehaver, Inge-Ferie, Borris

Efter en meget lang og tør sommer med fiskeriforbud er det nemlig igen åbnet for fiskeri i den midtjyske å.

Alex hjort er lystfisker og benytter sig ofte af åen ved Skjern og han er glad for, at han igen kan trække i sine waders her.

- Det er dejligt. Man begyndte helt at få abstinenser, så det er rigtig godt for både krop og sjæl at komme tilbage, siger lystfisker Jesper Moldaschl.

Han var ekstra tilfreds, da han fangede en havørred på et par kilo. Dog var han nødt til at slippe sin ørred fri igen, da han har opbrugt sin kvote på en ørred om året.

Læs også Fiskestop i Skjern Å: Fiskene gisper efter ilt

Erhvervsdrivende jubler

Men også de lokale erhvervsdrivende jubler. De lever nemlig i høj grad af turister med waders og fluestang.

Ved Inge Nissen Andersens bed and breakfast i Borris har hun tydeligt kunne mærke, at forretningen har stået stille de sidste par uger.

- Det betyder meget, at fiskeforbuddet er væk. Så vågner folk pludselig op og skal ud og fisk, siger Inge Nissen Andersen, der er indehaver af Inge-Ferie og fortsætter:

Læs også Nu bliver det igen tilladt at fiske i Skjern Å

- Folk ringer nu og skal have nogle overnatninger, så det er super.

Det er første gang nogensinde, at der har været fiskeristop i Skjern Å, der ifølge en analyse fra 2014 giver fiskeriet mellem 4 og fem millioner i turistindtægter om året.

Storåen ved Holstebro er stadig lukket for fiskeri, men hvis vejret fortsætter er åbningen nok lige om hjørnet.

02:20 Luk video