Fire unge sigtet for vold på børnecenter

Fire unge begik hærværk på Børnecenter Vestervig. Nu sigtes de for vold.

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

Et toilet og andet inventar blev tirsdag aften smadret på Børnecenter Vestervig, oplyser politiet i Thisted. Hærværket opstod tilsyneladende på grund af utilfredshed hos en 17-årig beboer.

- Han var blevet sur over, at han skulle flyttes til et andet asylcenter, oplyser Jørgen Jensen fra politiet i Thisted.

Det udløste hærværket og i forbindelse med det, skal de unge ifølge politiet også have skubbet til personalet.

- De 4 unge i alderen 16-18 år bliver nu sigtet for vold og flyttet til andre asylcentre, oplyser Jørgen Jensen.