Fire tyveknægte fanget med våde sokker

Fire mænd i tyverne blev natten til lørdag anholdt for indbrud i sommerhus ved Ulfborg.

Klokken 2.30 natten til lørdag fik politiet en anmeldelse om, at en mistænkelig bil var set køre rundt i et sommerhusområde i Sønder Fjand ved Ulfborg.

- En patruljebil får kontakt til en personbil med fire unge mænd i, men de stikker af fra stedet, og politiet får ikke fat på dem, siger Anders Olesen, Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Halvanden time senere var den gal igen. Denne gang modtog politiet en ny anmelde om mistænkelige forhold i Ulfborg, hvor fire unge mænd igen var på spil.

- Denne gang sender vi to politibiler afsted, og vi får hurtigt øje på de fire unge mænd. De forsøger endnu engang at stikke af fra os, denne gang til fods. Betjentene slap hundene løs, og det fik de fire mænd til at overgive overgav sig, så vi kunne anholdte dem. Og de havde alle sammen helt våde sokker på, efter deres to flugtforsøg, siger Anders Olesen, Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

De fire mænd stammer alle fra Holstebro og er i tyverne. De er ikke synderligt kendte af politiet, men de vil blive sat i forbindelse med indbrudsforsøget i sommerhuset i Sønder Fjands. De vil alle fire blive afhørt og formegentlig løsladt igen senere lørdag, da politiet ikke har nok på dem til at fremstille dem i grundlovsforhør, fortæller Anders Olesen.