Fire søskende med samme fødselsdag

For familien Duch fra Ikast er d. 17. marts en ganske særlig dato. Fire søskende i familien har nemlig fødselsdag på præcis den dag.

dannebrogfodselsdag.jpg

Hvert år d. 17. marts tager familien Duch fra Ikast på Bones i Herning og spiser. Det gør, de fordi man kan spise gratis på restauranten, når man har fødselsdag, og det gør besøget temmelig billigt.

De fire søskende i familien har nemlig fødselsdag på præcis samme dag - omend de kun er født på tre forskellige dage, da de to af dem er tvillinger.

Og selvom man skal dele dagen med tre andre, så er det slet ikke så tosset at have fødselsdag samme dag som sine søskende.

- Vi har ikke jo prøvet andet, og vi har så mange andre dage, der er vores egne, siger Camilla Duch, der garanterer, at de fire søskende også i fremtiden vil fejre deres fødselsdage sammen.

Vi sendte live fra familiens fejring på Bones, hvor den ene af tvillingebrødrene ikke kunne deltage på grund af sin værnepligt i Livgarden.

2:50