Fire plejehjem står til lukning

Fire plejehjem står til lukning

Fire plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune står til lukning, efter at Social- og Sundhedsudvalget mandag er kommet med deres indstilling.

Her til eftermiddag har Social- og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern holdt møde om, hvilke plejecentre de mener, der skal lukke.

Udvalget er enige om at indstille, at Hoven Plejehjem, Troldhede Ældrecenter, Holmbohjemmet i Kloster og plejecenteret i Stadil skal lukke.

Desuden indstiller de, at 9 til 11 pladser i Stadil flyttes til Tim.

Det fortæller udvalgsformand Karsten Sørensen.

Enten Videbæk eller Vorgod

Udvalget er derimod ikke enige, om hvorvidt Centerparken i Videbæk eller Vorgod Ældrecenter skal lukkes. Fire udvalgsmedlemmer mener, at det er Vorgod Ældrecenter skal lukkes, mens tre medlemmer anbefaler Centerparken.

Indstillingen er nu sendt til økonomiudvalget og byrådet.

Tirsdag mødes byrådet, og der bliver det endelig besluttet, hvem der skal lukke.

Lukningerne sker som led i, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal spare 200 millioner kroner.