Fire kommuner må hæve skatten

Midt- og vestjyske kommuner fik lov til at hæve skatten med omkring 130 millioner.

Ringkoebing kommune Raadhus 2.jpg

Fire midt- og vestjyske kommuner fik tirsdag grønt lys af Indenrigsministeriet til at hæve skatten.

Ringkøbing-Skjern må til næste år kræve 30,3 millioner mere i skat, Ikast-Brande 19,3 millioner, Favrskov 28,2 millioner og Silkeborg 51,8 millioner kroner.

Indenrigsministeriet har i alt givet 12 kommuner lov til at hæve skatten med 300 millioner - det er kommuner i en "økomisk vanskelig situation".

32 kommuner havde søgt om lov til at sætte skatten op - blandt dem, der fik et nej, var Lemvig, Struer og Morsø. Hvis kommunerne alligevel vælger at sætte skatten op, vil staten kræve en del af pengene. De fire fire år snupper staten henholdvis 75, 50, 50 og 25 procent.