Fire hjemmerøverier i Balling

Fire steder i Balling er ældre mennesker blevet holdt op i deres eget hjem af tre udlændinge. Midt- og Vestjyllands politi advarer derfor borgerne i området mod at åbne dørene for fremmede.

Ny politibil, udrykning150713_3.jpg

Midt- og Vestjyllands politi advarer mod tre østeuropæiske mænd, der fredag har banket på en stribe døre ved ældreboligerne på Nyvej i Balling. Da de ældre åbnede, tvang de to mænd sig adgang til deres hjem. 

- Den ene af de tre tvang de ældre op mod væggen og holdt dem for øjnene, mens de andre afsøgte boligen for værdier, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen til TV MIDTVEST.

Alle fire episoder skete omkring klokken 17.00 ved ældreboligerne på Nyvej i Balling.

 

 

- Det er det samme område, de her ting foregår, så det kan være de samme gernignsmænd, det kan også være gerningsmænd, der kender hinanden, siger vagtchef Anders Olesen.

Som udgangspunkt leder politiet efter 3 mænd, der formegentlig er fra Østeuropa.  

Den ene beskrives som 40-45 år 185 cm. høj, kraftig af bygning og med kort lyst hår. 
Den anden beskrives som mellem 18 og 19 år og bar en blå jakke. 
Den tredje beskrives som 40-45, tykhovedet og 165 cm. høj.

Vidner i sagen bedes kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.