Fire et halvt år til sexkrænker

38-årig har kontaktet op mod 900 piger på nettet og fået flere af dem til at vise sig nøgne.

retten Holstebro, med politibil150713.jpg

En 38-årig mand fra Holstebro er blevet idømt fire et halvt års ubetinget fængsel for blandt andet at have tvunget en 13-årig pige til oralsex og forsøgt at tvinge hende til samleje.

Den 38-årige blev ved retten i Holstebro dømt for i alt 67 forhold, og han har ifølge Dagbladet Holstebro-Struer kontaktet op mod 900 piger og truet flere af dem til at vise sig nøgne på nettet.

- Vi har omkring 15 tilfælde, hvor han har formået at få pigerne til at smide tøjet for sig. Selv har han erkendt, at tallet nok er højere, siger anklageren i sagen, Maibritt Bitch Larsen, til dagbladet.

Den nu dømte Bent Skovgaard Josefsen blev varetægtsfængslet bag dobbeltlukkede døre i maj. Han modtog dommen.