Fire anholdt efter indbrud på skole

Fire 18-årige mænd anholdt i forbindelse med indbrud på en skole i Thisted.

Midt- og Vestjyllands Politi har natten til fredag anholdt fire unge mænd i Thisted.
Midt- og Vestjyllands Politi har natten til fredag anholdt fire unge mænd i Thisted.
Foto: Flemming Christensen

Natten til fredag har Midt- og Vestjyllands Politi anholdt fire 18-årige mænd. De tog blev taget på ferskgerning på en skole, og de andre to blev efterfølgende anholdt. Politiet skal nu afhøre de fire unge mænd. 

- Vi få en anmeldelse omkring klokken 01. i nat. Der er overvågning på Tingstrup Skole i Thisted, der viser, at der er nogen indenfor, forklarer vagtchef Simon Skelkjær.

Patruljen kørte til skolen og fandt ganske rigtig to unge mænd inde på skolen. 

- De har to modstridende og ikke særligt troværdige forklaringer på, hvorfor de er på skolen, siger Simon Skelkjær. 

Udenfor skolen fandt politiet nogle "koster", som de unge mænd ikke kunne forklare, hvorfor de var i besiddelse af. 

- Vi snakker med dem, og det fører så til anholdelse af yderligere to mænd, siger Simon Skelkjær, der fortæller at de fire unge mænd nu skal afhøres. 

- Vi har også nogle andre sager, om blandt andet en stjålet bil, der er blevet sat ild på, som vi gerne vil tale med de anholdte om, siger Simon Skelkjær.  

Tingstrup Skole ligger her i det nordvestlige Thisted.