Fint besøg til løb i Nationalpark Thy

Miljøminister Troels Lund Poulsen skal både åbne og løbe Nationalpark Thy Marathon.

Der bliver fint besøg, når løbet Nationalpark Thy Marathon afvikles for første gang på lørdag. Miljøminister Troels Lund Poulsen åbner løbet, og han skal også løbe med på den korteste af distancerne. En kvart marathon. Ministeren har omkring 300 af ministeriets ansatte med sig. Foruden de godt 10 kilometer, som ministeren har tilmeldt sig, kan man løbe en halv og en hel marathon. Knap 1.700 løbere har tilmeldt sig Nationalpark Thy Marathon på lørdag.