Filmstjerne sparker B&O i gang

B&O sætter nu alle sejl til for at blive større på det kinesiske marked. For at sparke det i gang var den hårdslående filmstjerne Jackie Chan i dag på besøg i Struer.

300712jackie.jpg

Det var et særdeles prominent navn, der gæstede Struer og B&O i dag. For at skabe opmærksomhed om B&O i Kina var den kendte aktionhelt Jackie Chan nemlig på besøg.

 - Jeg har haft B&O de sidste 30 år, så det er spændende at se for mig, hvordan de egentlig laver det, sagde filmstjernen ved besøget.

Jackie Chan er blandt andet kendt fra filmene The Karate Kid og Rush Hour-filmene.

Spille større rolle

B&O vil spille en endnu større rolle på det kinesiske marked.

Derfor har virksomheden indgået et samarbejde med den kinesiske luksusbutikskæde Sparkle Roll. Med over 80 butikker rundt om i Kina, ser B&O's direktør Tue Mantoni, Sparkle Roll som den perfekte partner, til at hjælpe med øge salget på det kinesiske marked.

 - Det kommer til at betyde, at vi kommer hurtigere i kontakt med de rigtig mennesker, som forhåbentlig vil købe vores produkter.

I dag ligger kun tre procent af B&O's salg i Kina.

Hør Jackie Chan fortælle om sit forhold til B&O her:

0:44