Filmkollektiv giver den gas i Holstebro

Holstebro var søndag location for de sidste optagelser til en ny dansk spillefilm.

Hovedrollerne i "Ungt Hjerte" spilles af Pernille Sørensen og Kim Wilde. Foto: Momlake Productions

"Ungt Hjerte" er skrevet og instrueret af Ludvig Poulsen fra Struer. Foto: Momlake Productions

Filmen er blevet til med støtte fra fonde og pengeinstitutter på 60.000 kr. Foto: Momlake Productions

Søndag aften klokken 20 skulle sidste scene gerne være i kassen. Foto: Momlake Productions

1 af 4

Spillefilmen ”Ungt Hjerte” har været undervejs i to år. Søndag optages de allersidste scener på sygehuset i Holstebro.

- Den handler om en ældre mand Christian og hans fordomme og foragt for ungdommen, fortæller Karoline Jørgensen fra Momlake Productions, der står bag filmen.

- Christian mener, at unge forspilder deres chance, fordi de ikke vil lære af egne og andres fejl, siger Karoline Jørgensen.

Christian møder på et sygehus sygeplejersken Kira, og de to udveksler historier og oplevelser fra hans liv og hendes erfaringer på psykiatrisk afdeling.

20 mennesker er involveret i filmen, og mange har flere funktioner i produktionen.

- Pernille Sørensen, der spiller den kvindelig hovedrolle Kira, er også filmens rekvisitør, fortæller Karoline Jørgensen, der selv har 3-4 funktioner i forbindelse med filmen.

- Der er en fantastisk stemning. Ingen af os får løn, men vi sover og spiser sammen og griner en masse, fortæller Karoline Jørgensen og fastlår, at de alle bare har lyst til at lave film,  også selv om klokken bliver 2 om natten.

Ud over optagelserne på sygehuset i Holstebro, er filmen er optaget i Lemvig, Harboøre, Struer og på Vardeegnen.

”Ungt Hjerte” har premiere 12. november i Apollon i Struer.