Fik konfiskeret sin bil

Fire udlændinge er i SKAT's søgelys efter aktion fredag aften.

En tysk mand fik fredag aften konfiskeret sin dyre bil af SKAT. SKAT var på aktion med politiet, da manden kom kørende i sin VW Passat fra 2008 på udenlandske plader. Da manden bor og arbejder fast i Danmark, skal han betale afgift på bilen - en afgift på omkring 200.000 kroner. Manden risikerer desuden en bøde på mellem 50.000 og 100.000.

Syv blev stoppet

SKAT havde to kontrolhold ude og stoppede i alt syv udenlandske biler. Ud over Passaten pillede de nummerpladerne af to andre udenlandske biler på stedet og inddrog registreringsattesten, fordi ejerne bor fast i Danmark. De kan nu se frem til en stor opkrævning fra SKAT. Og så er der endnu en udlænding, hvor tvivlen kom ham til gode, og han fik lov at køre videre, men hvor han fik at vide, at han vil blive undersøgt nærmere.

Overraskelse hos SKAT

Der var ikke megen trafik fredag aften, så SKAT er overrasket over, at det lykkedes at få flere i nettet.

Se indslag med billeder fra aktionen: