Fik fire fingre skåret af

45-årig mand opereret i Holstebro efter arbejdsulykke i Møborg.

ambulance_udryk_landevej.jpg

En af de ansatte på en svinefarm i Møborg i Lemvig Kommune kom tirsdag eftermiddag alvorligt til skade ved en arbejdsulykke.

 Den 45-årige mand, der bor i Vildbjerg, fik under arbejde med en rundsav fire fingre savet af. Han blev kørt til Regionshospitalet i Holstebro, men det er ifølge politiet uvist, om det lykkedes lægerne at sy fingrene på igen.

Ulykken er meldt til Arbejdstilsynet, men der er ikke umiddelbart konstateret fejl på saven, oplyser lokalpolitiet i Holstebro.