Fik fængselsdom for sex-misbrug af steddatter

Der faldt torsdag dom i sag om stedfars flere års seksuelle misbrug af steddatter.

Retten,_Herning, skilt2_0_0.jpg

En 39-årig mand fik i dag ved Retten i Herning dom for bl.a. seksuelt misbrug af sin steddatter. Dommen lød på fængsel i 3 år og 6 måneder.

Misbruget er foregået i perioden fra 2008 til 2012. Pigen var under 12 år, da rækken af overgreb begyndte. De foregik på bopælen i Videbæk samt enkelte andre steder. Manden skal desuden betale 100.000 kroner i erstatning til steddatteren.

- Dommen er i overensstemmelse med min påstand, så jeg er tilfreds med resultatet af sagen, siger senioranklager Claus Barnewitz Benner fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 39-årige blev desuden dømt for blufærdighedskrænkelse mod en anden steddatter.

Stedfaderen har udbedt sig betænkningstid.