Festivalgæster klar i Bork

Festivalgæster klar i Bork

I går ankom 800 gæster til campingspladsen og i aften ryger den første musik gennem højtalerne.

 

Der er plads til 4.000 gæster på festivalen, og der er solgt 2.000 billetter i forsalg. Men det er helt normalt, siger arrangørerne, som stadig satser på at få udsolgt. Mange gæster køber nemlig først billet, når de kommer til festivalpladsen.

Som noget nyt i år på Bork Havn Musikfestival kan man selv printe billetten hjemmefra. Det har givet visse udfordringer, fortæller Elmar Haahr, der er festivalformand. Rigtig mange har nemlig ikke helt kunnet finde ud af selv at printe billetten.

- Der har været lidt nervøsitet omkring det. Der har været rigtig mange opkald og spørgsmål til det og små 500 mennesker har bedt os om at printe deres billet ud. Vi regnede egentlig med at printeren var slået igennem i vestjylland, men den er åbenbart ikke så udbredt som vi troede, fortæller han.

Reporter Kirstine Stensig besøgte i formiddag festivalpladsen. Se et interview med et par spændte og feststemte gæster her: