Festival-billetter for 64.000 kr. annulleret

To Skive-fyre på 19 og 20 år har fået misbrugt deres dankort til køb af festival-billetter.

020610FestivalScene001.jpg

På en eller anden måde har nogen afluret to unge mænds dankort-oplysninger. De to fyre på 19 og 20 år kan i hvert fald se på deres konto, at nogen har købt festival-billetter til Skive Festival for henholdsvis 24.000 og 40.000 kroner på deres regning.

Får en lang næse

Skive Politi går ud fra, print selv-billetterne er videresolgt. Nu har festival-kontoret annulleret samtlige billetter, der er købt på de to dankort, så dem, der måtte have købt en af de mange billetter, kommer til at stå med en lang næse, når de tropper op på festivalen.

Læs mere om Skive Festival her