Ferieindbrud er i gang

Tre huse på samme vej i Skive er i weekenden blevet udsat af indbrud. Politiet mener tyvene udnytter ferieperioden.

Tre husejere på Violvej i Skive har henover weekender haft uinviterede gæster. Alle tre huse var gennemrodede, og alt indholdet i skabe og skuffer var tømt ud på gulvet. Tyvene er sluppet væk med et ukendt antal smykker og kontanter.

Lokalpolitiet i Skive mener, at det sandsynligvis er narkomaner der har haft brug for hurtige kontanter og omsættelige varer. Tyvene har ikke taget større ting som fjernsyn og lignende, og derfor mener Politiet de er stukket af til fods eller på knallert.

Udnytter ferieperioden

Flere af husejerne var på ferie på gerningstidspunktet, og kom derfor hjem til en noget ubehagelig oplevelse. Politet er overbevist om, at tyvene udnytter ferieperioden, og udvælger huse hvor det ser ud til ejeren er på ferie.

Politiet vil gerne høre fra folk der har set noget mistænkeligt i området omkring Violvej. De kan kontaktes på telefonnummer 114.