Fem procent ned i løn

Medarbejderne på fem Danish Crown-slagterier kan se frem til at undgå fyringer. Hvis de vel at mærke skriver under på at gå ned i løn.

Onsdag har Danish Crown forslået en ny model på de fem slagterier i Danmark.

Slagteriarbejderne kan se frem til at indbetale fem procent af deres løn til et medarbejderselskab. Selskabet skal investere i landbruget og sikre, at der bliver produceret flere svin i Danmark. Samtidig bliver der årligt fragtet godt 300.000 slagtesvin ud af landet, som slagteriet ligeså gerne vil beholde nogle af i Danmark.

Hvis medarbejderne bliver enige om at skrive under, garanterer Danish Crown, at selskabet ikke lukker slagterier i Danmark de næste fire år.

Det er anden gang på et halvt år, at Danish Crown forsøger at få medarbejderne til at investere i deres arbejdsplads. Forskellen er, at medarbejderne med det nye udspil får pengene tilbage med renter efter ti år.

Udover lønnedgangen kan medarbejderne se frem til en 10'er mindre i timen samt en fastfrysning af lønnen frem til 2018, såfremt de siger ja til slagteriets udspil.

På kortet nedenfor er de fem slagterier markeret.

 

 

 

02:12 Luk video