Fem priser til pigekor

Midtvest Pigekor har vundet hele fem priser ved en stor korfestival i San Fransisco i USA.

180709Pigekor.jpg

Det blev til tre førstepladser og to andenpladser til Midtvest Pigekor ved Golden Gate Choral Festival. Blandt andet vandt Emilie Arnold i solokategorien. Hele koret vandt både i den historiske kategori og i folkemusik-kategorien. Koret blev stiftet i 1999 og er ledet af Dorte Bille. Koret er det eneste i Danmark, der kombinerer sang og bevægelse med klassisk stemmetræning.