Fem lokale drenge tog alle VM-pladser

Fem ryttere fra Viborg Trialklub tog alle fem danske pladser til U-VM

trial_1.jpg

I dag har der i Viborg været kamp om fem pladser til U-VM for 13-14 årige i cykeltrial  i Belgien, der afvikles i starten af august.

Viborg er den dominerende danske klub i denne årgang, og trialrytterne fra Viborg Trialklub ryddede da også bordet og satte sig på de første fem adgangsgivende pladser til det danske landshold. 

Nikolaj Sørensen fra Mogenstrup blev en suveræn vinder med Jonas Jensen, Bjerringbro, Kasper Arentz, Fly, Thor Bay Kristensen, Stoholm og Carl Schmidt, Struer, på de følgende pladser.

Sidste år havde Viborg Trialklub fire kørere med til U-VM, dog uden at nå finalen.