Valg live: Fem kandidater tørner sammen på café på Mors

Fem partier er repræsenteret, når TV MIDTVEST i eftermiddag sender valgdebat direkte i fjernsynet fra Mors.

Forberedelserne til valgdebatten er i fuld gang. TV MIDTVEST er i gang med at stille op til den en time lange live-debat på Café Holmen.
Forberedelserne til valgdebatten er i fuld gang. TV MIDTVEST er i gang med at stille op til den en time lange live-debat på Café Holmen.
Foto: Jesper Mortensen, TV MIDTVEST

Under valgkampen er TV MIDTVEST med til at arrangere valgdebatter rundt omkring i landet.

I sidste uge var det Skive Gymnasium og HF, hvor 500 elever sad klar til at stille spørgsmål.

I dag er det på Café Holmen i Nykøbing på Mors, hvor debatten er arrangeret sammen med Morsø Erhvervsråd.

Her vil der være fokus på sundhed, klima, indvandrer- og flygtningepolitik, regionens fremtid, trafikal infrastruktur og sundhedsreformens udmøntning lokalt.

Den en time lange debat begynder klokken 16.30 og bliver sendt live på TV MIDTVEST.

Der er fin udsigt ved dagens location for valgdebat, Café Holmen i Nykøbing på Mors.
Der er fin udsigt ved dagens location for valgdebat, Café Holmen i Nykøbing på Mors.
Foto: Jesper Mortensen, TV MIDTVEST

Studievært Mette Quistgaard er debattens ordstyrer.

De deltagende politikere er Simon Kollerup (Socialdemokratiet), Torben Overgaard (Konservative), Torsten Schack Pedersen (Venstre), Lise Bech (Dansk Folkeparti) og Berit Raldin (Enhedslisten).

Se med direkte på TV MIDTVEST klokken 16.30.

1:24:40
Skive Gymnasium inviterede i sidste uge til stor valgdebat, hvor eleverne kom til at spille en stor rolle. De skulle stille spørgsmål til panelet af ni erfarne politikere.