Fem år med Street Art i Brande

For femte år i træk er Brande blevet malet op af flere udenlandske og danske kunstnere.

Brande er der lige nu fyldt med store malerier på gaderne.
Brande er der lige nu fyldt med store malerier på gaderne.
Foto: Peder Palshøj Pedersen

Kreativiteten kender ingen grænser i Brande i disse dage, hvor flere kunstnere er samlet for at shine byen op. Sådan har det været de seneste fem år. 

For to år siden var byen blandt andet prydet af et maleri på hele 270 kvadratmeter, i år er der et maleri på hele 900 kvadratmeter.

900 kvadratmeter stort Street Art værk i Brande.
900 kvadratmeter stort Street Art værk i Brande.
Foto: Peder Palshøj Pedersen

Kunst i det åbne rum er synonymt med Brande, som for mere end 50 år siden fik byens gavle udsmykket med de opsigtsvækkende gavlmalerier, og nu har de fået endnu et til samlingen. Et stort maleri, med en kvinde der tegner, har nu fået plads i byen.

Nyt stort galvmaleri i Brande.
Nyt stort galvmaleri i Brande.
Foto: Peder Palshøj Pedersen

Frivillige kræfter bag

Det er Lions Club i Brande, der er med til arrangere festivallen i Brande. 

- Lokale ildsjæle gør forskellen, og igen i år er Lions Brande på fornemste vis trukket i arbejdstøjet. De yder en kæmpemæssig frivillig indsats for området. De har formået at skabe en tilbagevendende kunstfestival og gøre den til en sand publikumsmagnet, der årligt tiltrækker tusindvis af gæster fra nær og fjern til den midtjyske by på heden, siger turistchef i kommunen Jette Nielsen i en pressemeddelelse.

Og festivallen er i den grad blevet en succes i byen. De seneste år er flere tusind

er kommet forbi for at se gadekunsten, og i år regner arrangørerne med omkring 50.000 besøgende.

1:17
Sidste år var vi også forbi festivallen i Brande, hvor 10 udenlandske professionelle kunstnere var kommet for at male fliserne i byen. Men det var ikke kun de professionelle, der fik lov til at svinge penslen.