OL på Grundfos: Fejrer teambuilding og venskaber på tværs af hele verden

Grundfos har haft over 1300 medarbejdere fre hele verden i Danmark for at afholde Grundfos Olympics.

Grundfos har afholdt Grundfos Olympics siden 1989.
Grundfos har afholdt Grundfos Olympics siden 1989.
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

OL afholdes hvert fjerde år. Også på Grundfos. Den store virksomhed afholder nemlig deres eget OL for de ansatte i virksomheden, hvor medarbejdere fra hele verden deltager.

Og selvom det er dyrt at få transporteret så mange mennesker ind fra mange forskellige lande, så er det noget, der bare skal gøres i Grundfos.

- Det er noget, vi gør meget bevidst, fordi vi gerne vil lave den her fejring af teambuilding og venskaber på tværs af hele verden, sådan så alle føler sig som en del af en familie, som er noget helt særligt, siger Mads Nipper, der er koncernchef i Grundfos.

Til virksomhedens Olympiske Lege er der samlet mere end 1300 medarbejdere fra 59 lande, der konkurrerer i 28 forskellige sportsgrene.

Betyder meget for de ansatte

Det er ikke kun for koncernchefen i den store virksomhed, at afholdelsen af Grundfos Olympics, som det kaldes på de sociale medier, betyder meget.

Også for de ansatte fra både indland og udland betyder det noget for sammenholdet.

- Det giver simpelthen en helt speciel følelse. Man kommer rigtig tæt på kolleger fra hele verden, siger Kasper Nørgaard Kristensen, der arbejder på Grundfos og bor i Bjerringbro.

Selvom de interne konkurrencer er sjov og ballade, så bliver der alligevel lagt vægt på at vinde, nu når man er taget hele vejen til Danmark.

- For det første er det meget sjovt at møde mange mennesker, men når jeg kommer hertil, så vil jeg vinde, siger Nataša Timotijevic. Hun arbejder for Grundfos i Serbien.

Det største nogensinde

Antallet af besøgende er det største nogensinde til Grundfos Olympics. Derfor blev der også budt godt velkommen til medarbejdere fra verden rundt, da festlighederne begyndte i torsdags.

Her var der åbningsceremoni klokken 19, og efterfølgende var der stor koncert med Michael Leanrs To Rock.

De efterfølgende to dage blev brugt på at dyste i de mange discipliner.

De medarbejdere, der ikke bor i Danmark, blev indkvarteret hos kolleger i og omkring Bjerringbro under Grundfos Olympics.

1:21
OL er en begivenhed, der afvikles hvert fjerde år. Sådan er det også på Grundfos i Bjerringbro.