FCM's Europa-modstandere er fundet

FC Midtjyllands kommende modstandere i Europa League er netop blevet trukket, og det bliver en hård omgang for midtjyderne.

FCM_logo_flag1.jpg

Kl. 13:00 begyndte UEFA lodtrækningden forud for sæsonens Europa League, og til midtjydernes held slap FC Midtjylland for stjernespækkede hold som Dortmund, Ajax og Tottenham. Men det bliver alligevel ikke nogen nem omgang for de jyske ulve.

FC Midtjylland lå i fjerde seedningslag og blev udtrukket i pulje D, hvor de skal møde italienske Napoli, belgiske Club Brugge og polske Legia Warsawa.

Hvis Club Brugge lyder en smule bekendt, så er der noget om snakken. Belgierne har et særdeles behageligt bekendtskab med dansk fodbold. De seneste år har både Brøndby og FCK fået belgiske tæsk, og sammenlagt slog Club Brugge de to danske hold med målscoren 10-1.

Også italienske Napoli, der bl.a. har argentinske Gonzalo Higuaín i truppen, bliver en mundfuld for midtjyderne. Sidste sæson endte napolitanerne som nr. fem i den italienske Serie A.

TV MIDTVEST's reporter har fulgt dagens lodtrækning med FC Midtjyllands trup. Se deres reaktion på resultatet i vores udsendelse kl. 19:30.

2:01
FC Midtjylland kan se frem til seks europæiske tv-kampe efter klubben i går for første gang kvalificerede sig til at deltage i gruppespillet i Europa League.