FCM vil låne 60 millioner kroner

Efter det nyligt præsenterede underskud på 64,7 millioner kroner vil FC Midtjylland låne penge af Matthew Benham.

FC Midtjylland har endnu engang røde tal på bundlinjen, klubben har et underskud på 64,7 millioner kroner for regnskabsåret 2014/15. Derfor vil de nu låne 60 millioner kroner af ejer Matthew Benham, det skriver bold.dk.

Bestyrelsens forslag om at låne 60 millioner kroner af Benham kan blive vedtaget til den ordinære generalforsamling den 29. november. Sker det, skal beløbet være tilbagebetalt den 30. juni 2016.