FCM-spiller kåret til Superligaens bedste teenager

Magasinet GOAL har kåret årets teenager i Superligaen, hvor valget er faldet på Mikkel Duelund fra FC Midtjylland.

Mikkel Duelund vandt knebent afstemningen om at være årets teenager i Superligaen. Foto: Anders Kjærbye / Scanpix

En ny pris er kommet til Superligaen. Fodboldmagasinet GOAL har kåret 'Årets teenager i Superligaen 2016/2017'. Assistenttrænerne på Superligaens 14 hold har afgivet stemmer og valget er faldet på en FCM-spiller. Det skriver fcm.dk

Mikkel Duelund vandt prisen med 47 point. Alle assistenttrænerne skulle give point til fem spillere, fra fem til ét point. Mikkel Duelund fik toppoint fra assistenterne i FC København, Brøndby IF, AaB, AGF, Randers FC, Silkeborg og Horsens. 

Nr. 2 i afstemningen kom også fra FC Midtjylland, og det var Rasmus Nissen, som også går under navnet 'NK'. Rasmus Nissen fik topkarakter fra assistenttrænerne fra FC Nordsjælland og Esbjerg fB, men endte 'kun' på 44 point. 

Begge spillere er produkter af FC Midtjyllands fodboldakademi. 

Herunder er pointfordelingen blandt alle dem, der fik en stemme i afstemningen blandt assistenttrænerne. 

Årets Teenager i Superligaen 2016/17

47 point - Mikkel Duelund, FCM (født 29.jun-97) 
44 point - Rasmus Nissen, FCM (11.jul-97) 
34 point - Sammy Skytte, Silkeborg (20.feb-97) 
32 point - Mads Mini Pedersen, FCN (1.sep-96) 
16 point - Joakim Mæhle, AaB (20.maj-97) 
11 point - Jens Odgaard, Lyngby (31.mar-99) 
8 point -  Rasmus Thellufsen, AaB (9.jan-97) 
6 point - Magnus Christensen, AaB (20.aug-97) 
5 point - Mikkel Kallesøe, Randers (20.apr-97) 
4 point - Kristian Riis, FCM (17.feb-97) 
2 point - Mark Brink, Esbjerg (15.mar-98) 
1 point - Victor Nelsson, FCN (14.okt-98)