FCM solgt - scorer 58 mio. kroner

Britisk forretningsmand overtager aktiemajoriteten i FCM Holding A/S - selskabet bag FC Midtjylland.

fcmsiteinet.jpg

Den britiske forretningsmand Matthew Benham overtager aktiemajoriteten i FCM Holding A/S - selskabet bag fodboldklubben FC Midtjylland og FCM Håndbold.

Han tilfører klubben næsten 58 millioner kroner. Det meddeler selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

- FC Midtjylland har det, der skal til, for at blive en succesrig topklub: En imponerende talentudvikling, hvor usædvanligt mange akademispillere når førsteholdet eller bliver solgt til udenlandske klubber.

- En fodboldledelse, der drives af passion for spillet og klubben. Og endelig en stærk forankring i lokalområdet, ligesom Brentford FC, siger Benham, der også ejer fodboldklubben Brentford FC.

/ritzau/