FCM redder Blue Fox

FC Midtjyllands moderselskab, FCM Holding, skyder nu penge i Herning Blue Fox.

Bluefox.jpg

Nye investorer har lagt 2,3 millioner kroner i Herning Blue Fox, og redder dermed ishockeyklubben fra konkurs.

På generalforsamlingen tirsdag aften kunne Blue Fox præsentere endnu et regnskab med et millionunderskud. Hele egenkapitalen er tabt, men en ny kreds af investorer med blandt andet FCM, giver nu økonomisk førstehjælp.

Aktionærerne måtte også acceptere, at deres aktier blev nedskrevet til en tiendedel. Det betyder, at den nye investorgruppe sætter sig på 75 procent af aktionærstemmerne.

Hør FC Midtjyllands kommentar til investeringen her: