FCM-målmand skifter til udlandet

Fodboldmålmanden Lasse Heinze skifter fra FC Midtjylland til den norske tippeligaklub Sarpsborg 08. Det bekræfter nordmændene på klubbens hjemmeside

Den 29-årige målmand Lasse Heinze har fået en kontrakt i norske Sarpsborg 08.

- Han kommer ind og styrker truppen, siger sportschef Thomas Berntsen.

Gennembrud i FCM

Lasse Heinze slog som ung igennem i FC Midtjylland, hvilket også gav ham kampe på det danske U21-landshold. Siden gik turen til Silkeborg, før han via AC Horsens kom tilbage til FC Midtjylland sidste sommer. Her har han primært været reservemålmand.

I Sarpsborg bliver han den femte dansker. Truppen tæller i forvejen Claes Kronberg, Steffen Ernemann, Oliver Feldballe og Patrick Mortensen.

Lasse Heinze har skrevet en kontrakt med den norske klub, der løber året ud.