FCM lukker måske akademi

FC Midtjylland overvejer at lukke sit fodboldakademi i Lagos i Nigeria.

FC_Midtjylland_logo.jpg

Det er ikke klubbens akademi i Ikast, men derimod fodboldakademiet i Lagos i Nigeria, som FC Midtjylland nu overvejer at lukke. 

 - Vi er et aktieselskab, der skal have tingene til at hænge sammen, så selvfølgelig overvejer vi at lukke akademiet i Lagos, siger akademidirektør Claus Steinlein til Tipsbladet.

Stor succes stoppet af sportsdomstolen

FC Midtjylland har haft stor succes med at hente navne som Salami, Baba Collins og Jude Nworuh op fra superligaklubbens akademi i Nigeria. Men i marts afgjorde den internationale sportsdomstol CAS, at klubben ikke må få spilletilladelse til nigerianere under 18 år, selv om de formelt studerer på Idrætshøjskolen i Ikast. 25 spillere plus trænere og ledere er i øjeblikket tilknyttet akademiet i Nigeria.