FCM henter voldsdømt målmand

FCM henter voldsdømt målmand

Arek Onyszko blev smidt ud af OB på grund af en dom for vold. Nu ska han stå på mål for FC Midtjylland.

35-årige Arek Onyszko ophævede samarbejdet med OB i juni, da Onyszko fik en dom for vold. Nu har FC Midtjylland hentet polakken på en fri transfer i en to-årig kontrakt. Også selvom Onyzko skal afsone en straf på 30 dages fængsel.

 - Vi kender historien. Der er ikke noget, som retfærdiggør det, Arek gjorde. Nu tager han sin straf, og så må vi i fællesskab se frem. Vi vil gerne være den klub, der rækker hånden ud og hjælper han videre, siger Jens Ørgaard, sportsdirektør i FC Midtjylland.

Onyszko er en forstærkning

Det er ikke kun af et godt hjerte, at FC Midtjylland lukker den polske målmand ind i folden. Det er også fordi han er et godt kort i den ny sæson.

- Arek har i en årrække været en af ligaens stærkeste målmænd. Han er professionel til fingerspidserne og har et enestående vinderinstinkt. Det gjorde ham værdifuld og vellidt i Viborg og OB. Vi regner med en fortsættelse hos os, siger Jens Ørgaard.

Polakken er på mål for første gang, når FC Midtjylland lørdag kl. 14.00 møder AGF i en testkamp i Nr. Snede. Arek Onyszko får trøje nummer 25.

Se indslag fra TV2/FYN: Onyszko tiltalt for flere slag og spark (14. april)Se indslag fra TV2/FYN: Onyszko i fængsel (24. april)Se indslag fra TV2/FYN: OB formand: Onyszko bør fyres (24. april)

Læs hvad FC Midtjylland skriver om den nye målmand.