FCM Håndbold styrer mod DM-guld

FCM Håndbold vandt med fire mål ude over Team Tvis Holstebro. Alligevel er intet afgjort i DM-finalen.

1halv_TV2.jpg

FCM Håndbold tog et skridt mod DM-guld i Holstebros Gråkjær Arena mandag eftermiddag.

Kvinderne fra Midtjylland vandt 27-23 over Team Tvis Holstebro efter 13-13 ved pausen.

FC Midtjylland haltede efter i det meste af første halvleg og fik først fat i hjemmeholdet igen med udligningen til 13-13 kort før pausen. En halvleg, midtjyderne må have været glade for, at de slap fra med uafgjort.

Især efter, at holdet tabte en periode midt i halvlegen med 1-7. Team Tvis Holstebro satte dog noget tilsvarende til senere i kampen.

FCM styrede efter pausen

Og så tog gæsterne over efter pausen. I løbet tre minutter førte gæsterne med 17-14, først og fremmest takket være en stærkt skydende Line Jørgensen.

FCM havde teten i hele anden halvleg, men ødelagde målscoren en lille smule for sig selv mod slutningen. Gæsterne førte en overgang med otte mål, men endte altså med en sejr på det halve.

Tvis kom til finalen med en frisk EHF-pokal i bagagen. Sådan en giver selvtillid, og måske især fordi holdet havde slået FCM ud i semifinalen. Ganske vist efter to tætte kampe, hvor udeholdet vandt på skift.

Det var dog som om spillerne manglede kræfter i afgørende momenter af kampen. Modsat FCM havde de også spillet pokalkamp tidligere på ugen.

Alligevel et eksempel på, at denne DM-finale slet ikke er afgjort endnu.

Returkampen spilles fredag.

/ritzau/