FCM Håndbold tæt på ny træner

3-4 trænere er med i slutspurten om at blive ny cheftræner i FCM Håndbold. Kristian Kristensen ligner en favorit til posten.

Den hidtidige assistenttræner, Kristian Kristensen, nævnes som et varmt bud som efterfølger for Helle Thomsen i FCM Håndbold. Foto: Arkiv

Aoh.dk giver i dag sit bud på, hvem der skal følge efter Helle Thomsen som cheftræner i FCM Håndbold.

Det varmeste bud på en kandidat skal ifølge  mediets oplysninger være den hidtidige assistenttræner Kristian Kristensen.

- Det er ingen hemmelighed, at Kristian besidder mange af de kvaliteter, som vi har defineret i den profil, vi har lagt. Han har en tydelighed som leder, er en god kommunikator og har jo en del erfaring på højt niveau, siger Stefan Kristensen, sportsdirektør i FCM Håndbold.

Læs også FCM Håndbold og Helle Thomsen stopper samarbejdet

 Kristian Kristensen kan godt se sig selv i rollen som cheftræner.

- Det korte svar er ja, jeg er interesseret. Det er jo et af de mest eftertragtede job i håndboldsporten, og selvfølgelig vil jeg gerne det. Det ville også give meget god mening i forhold til at sikre noget kontinuitet. Jeg har jo været med i nogle år, kender spillerne og har været med omkring det hele, siger Kristian Kristensen.

Hertil kommer at Kristian Kristensen bl.a. har den højeste træneruddannelse, man kan få i Europa.

Sportsdirektør Stefan Kristensen lægger dog vægt på, at der stadig er tre-fire kandidater med i opløbet. Den tidligere landsholdsspiller og træner for Aalborg Håndbold og KIF Vejen, Jesper, Jensen, har også været nævnt som varmt emne.

Klubben regner med at kunne offentliggøre trænernavnet i begyndelsen af næste uge.