FCM-forsvarer stopper karrieren

FC Midtjyllands Jim Larsen har efter en skadesplaget sæson valgt at indstille karrieren.

Foto: TV MIDTVEST

30-årige Jim Larsen har valgt at sætte støvlerne på hylden efter en stærkt skadesplaget sæson. FC Midtjylland-stopperens kontrakt med klubben udløber 30. juni 2016, og så er det definitivt slut for Jim Larsen.

- Jeg er kommet frem til denne beslutning efter lange og mange tanker, men er nu 100 procent sikker på, at det er den rigtige beslutning, og jeg glæder mig nu til nye eventyr, hvor kroppen ikke sætter begrænsningen, skriver FCM-spilleren på sin Instagram-profil.

Jim Larsen har ikke spillet et eneste Superligaminut i denne sæson, men i mesterskabssæsonen 2015/2016 spillede han 16 kampe i det midtjyske centerforsvar. Tidligere i karrieren har Jim Larsen spillet professionelt i både Silkeborg IF, norske Rosenborg og belgiske Club Brugge, inden han kom til FC Midtjylland.

Tidligere i maj meldte FC Midtjylland ud at den bulgarske forsvarer, Nikolay Budorov, som klubben havde lejet i engelske Fulham, ikke ville få forlænget sin lejeaftale. Heller ikke finske Daniel O'Shaugnessy får forlænget sin lejeaftale. Det betyder, at midtjyderne nu kun har Kian Hansen og Patrick Banggaard til at dække de midterste positioner i forsvaret.

Her kan du læse hele beskeden fra Jim Larsens Instagram-profil:​