FCM-formand: Klubben er truet

- Der skal ske noget - ellers ophører vi med at eksistere, siger FC Midtjylland-formand Johnny Rune.

111012_Johnny_Rune.jpg

Efter flere store underskud er situationen i FC Midtjylland nu så alvorlig, at formanden for FCM Holding siger, at klubbens eksistens er truet, hvis kursen ikke bliver lagt markant om.

- Der skal ske noget. Hvis ikke der gør det, vil vi få så store problemer, at vi ophører med at eksistere, siger Johnny Rune til BT.

Klubben fik i 2011/2012 et underskud på 36,3 millioner, og egenkapitalen er nu nede på 25 millioner. Johnny Rune forklarer blandt andet de skuffende sponsorindtægter med, at der er skiftet kraftigt ud i klubbens marketingafdeling. Samtidig kniber det med opbakningen fra de helt store virksomheder.

- I starten var der en enorm gejst omkring den her klub. Den skal vi have vækket igen. Når man som os har smidt en hulens masse penge væk, bliver folk skeptiske. Nu er det vores opgave at overbevise dem om, at vi er ved at få styr på vores butik, siger FCM-formanden til BT.