FCM forlænger med nigeriansk midtbanetalent

FC Midtjylland forlænger med ungt, nigeriansk midtbanetalent.

FCM_logo_flag.jpg

FC Midtjylland har skrevet en fem-årig kontrakt med den defensive midtbanespiller Ogochuwu Frank Onyeka. 

18-årige Onyeka har i forvejen været en del af klubbens U19-hold i et år, og nu har de mange gode præstationer resulteret i en lang kontrakt. Det skriver klubber på deres hjemmeside

- Frank har gennemgået en god udvikling, siden han kom, og han var en af profilerne, da vi slog de belgiske mestre Anderlecht på hjemmebane i Youth League. Frank er en spiller, vi har store forventninger til i fremtiden, siger sportsdirektør Claus Steinlein til hjemmesiden. 

I første omgang skal midtbanespilleren være mere med på førsteholdet og udvikle sig, men sportsdirektøren forudser, at der stadig går et år eller to, før han bliver en fast del af superligatruppen.