FCM forlænger med Kenneth Jensen

Cheftræner Kenneth Jensen tager to år mere hos FC Midtjylland Håndbold.

240210Kenneth_Jensen001.jpg

FC Midtjylland håndbold har forlænget kontrakten med cheftræner Kenneth Jensen.

Jensen bliver dermed på posten som træner for klubbens ligakvinder indtil 1. juni 2012.

- Vi har lært ham at kende som en hårdtarbejdende og målrettet cheftræner. Han er den helt rigtige til de kommende års arbejde med at give klubben en ny profil. Desuden er han vellidt i truppen, siger sportsdirektør Frank Henriksen i en pressemeddelse.

Kenneth Jensen begyndte i klubben som assistent for den daværende cheftræner Ole Damgaard - og tog over som chef, da Damgaard blev fyret i september 2007.