FCM-fan i retten for fodboldvold

En mand fra Herning bliver nu tiltalt for et voldeligt overfald mod en kvindelig kontrollør i Hobro i oktober.

En 22-årig mand fra Herning skal nu i retten for et knytnæveslag mod en kvindelig kontrollør i forbindelse med FC Midtjyllands udekamp i Hobro i oktober. Det skriver eb.dk.

Efter at have set overvågningsbilleder har Herning Politi i samarbejde med Himmerlands Politi identificeret manden og to andre unge mænd, der tog del i overfaldet.

På overvågningsbillederne ser det angiveligt ud til, at kvinden bliver slået og sparket flere gange, efter at hun bliver væltet omkuld, men politiet kan ikke fastslå, præcist hvem der gør hvad.

Ifølge eb.dk har fangruppen "FCM Ultras" tidligere afvist, at kvinden er blevet overfaldet. I stedet mener den, at kvinden selv fik en større gruppe til at falde.