FCM erstatter Mikkel Andersen med OB-målmand

FC Midtjylland henter ifølge bold.dks oplysninger OB’s reservekeeper Michael Falkesgaard på en kontrakt, der gælder fra sommer.

Mikkel Andersen

Michael Falkesgaard fra OB er på vej til den midtjyske hede. Det skriver bold.dk. 

Michael Falkesgaard og OB meldte i sidste uge ud, at parterne til sommer vil gå hver til sit, når den toårige kontrakt, der blev underskrevet i sommeren 2015, udløber.

Den 25-årige målmands fremtid ser nu ud til at være i Midtjylland.  I følge bold.dks kilder har FC Midtjylland har sikret sig keeperen.

I FCM er Falkesgaard fra start udset til at afløse reservekeeper Mikkel Andersen, der har udløb i klubben til sommer.

Michael Falkesgaard har fået sin fodboldopdragelse i Brøndby, hvor det blev til otte Superliga-kampe. I OB nåede han fire Superliga-kampe inden en knæskade holdt ham ude af spillet i en lang periode.