FCK-fan kom fem dage for sent

En FCK-fan tog fejl af datoerne og mødte op til den forkerte fodboldkamp. (Arkivfoto).

FCM-fans, fodbold.jpg

Søndag 28. juli spillede FCM mod FCK på hjemmebane, og fredag den 2. august tog FCM så imod SønderjyskE i Herning.

Og en 24-årige FCK-fan fra Smørrum valgte at tage til den sidste kamp mod SønderjyskE.

 - Han viste sin FCK-tatovering på brystkassen frem og stillede sig op blandt FCM's fans og forsøgte at provokere dem til slagsmål, fortæller Erik Christensen fra lokalpolitiet i Herning.

Til sidst blev opførelsen dog for meget for politiet, som bortviste ham og sendte ham hjem til Sjælland.

Næste gang FCM møder FCK er i øvrigt den 2. marts 2014 - i Parken.