FC Midtjylland tabte i Lyngby

FC Midtjylland tabte 1-0 til et velspillende Lyngby-hold i søndagens Superligakamp på Lyngby Stadion.

190214_1FC_Midtjylland.jpg

Inden søndagens opgør havde Lyngby hentet tre sejre på stribe, alle med 1-0.

FC Midtjylland vidste altså, hvad de var oppe imod, men formen hos herningenserne har også været stødt stigende med sejre i tre af de seneste fire ligakampe.

Det var FC Midtjylland, der kom bedst fra start på Lyngby Stadion, hvor især meget bevægeligt angrebsspil var devisen, men Lyngbys defensiv stod godt imod.

I stedet var det i midtjyllands felt, kampens første mål kom. Norske Kristoffer Larsen sikrede en pauseføring på 1-0, da han skruede bolden ind i det ene målhjørne fra godt 20 meters afstand. 

Efter pausen bragte FCM både Paul Onuachu og siden Bruninho i spil, og holdet satte sig da også tungt på spillet.   

Det blev dog primært til spil rundt om feltet frem for i feltet, og det gjorde det ganske nemt for Lyngbys forsvar at trevle alle tilløb til chancer op.

Efter 0-1 nederlaget ligger FC Midtjylland á point med Lyngby, som nummer tre i Superligaen.