FC Midtjylland-spiller nomineret til månedens spiller

FC Midtjyllands Alexander Sørloth har scoret fire mål i Alka Superligaen i september. Derfor er han nu nomineret til prisen som månedens spiller.

soerloth.jpg
Foto: Scanpix / Bo Amstrup

Fire mål, to assists og tre sejre. 

Sådan lyder status på september måned for FC Midtjyllands angriber Alexander Sørloth.

Den norske angriber har været så afgørende for FC Midtjyllands gode resultater, at han nu er blevet nomineret til månedens bedste spiller.

Her skal han konkurrere med FC Københavns Benjamin Verbic og FC Nordsjællands Emiliano Marcondes.

Alexander Sørloth kom inden sæsonen til FC Midtjylland fra Gronningen i Holland, og den 21-årige normand har i alt scoret syv mål i Alka Superligaen for FC Midtjylland siden skiftet. De fire af målene er altså kommet i september, hvor det blandt andet blev til et hattrick mod Hobro. 

Vinderen findes i løbet af næste uge.