FC Midtjylland køber svensk teenager

18-årige Jens-Lys Cajuste har underskrevet en femårig kontrakt med FCM.

Jens-Lys Cajuste har spillet to år på seniorniveau. Foto: FC Midtjylland

De danske mestre fra FC Midtjylland fortsætter med at forstærke truppen til den nye sæson.

Læs også FC Midtjylland henter Reese i Viborg

FCM har skrevet en femårig kontrakt med den 18-årige svenske midtbanespiller Jens-Lys Cajuste.

Svenskeren er hentet i Göteborg-klubben Örgryte IS og har sin unge alder til trods allerede to års erfaring på seniorniveau i den næstbedste svenske række, Superettan. 

FCMs sportschef Svend Graversen betegner Jens-Lys Cajuste som en teknisk stærk spiller med klare forcer i førstegangsspillet.

- Han er en meget spændende spiller med god fart, så vi ser frem til at udvikle Jens-Lys yderligere på øverste hylde i dansk fodbold, siger Svend Graversen i en pressemeddelelse. 

Læs også FCM scorer 35 millioner på teenager-salg