Fasterholt-virksomhed: Afgørende med udenlandsk arbejdskraft

Virksomheden, DOT, i Fasterholt er afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Fagforening vil i stedet have omskolet danske ledige.

Administrerende direktør Henrik Steen-Jørgensen vil gerne have mulighed for at rekruttere flere østeuropæere.
Administrerende direktør Henrik Steen-Jørgensen vil gerne have mulighed for at rekruttere flere østeuropæere.
Foto: Henrik Birkbak, TV MIDTVEST

Der er ingen tvivl hos virksomheden, DOT, i Fasterholt. Østeuropæisk arbejdskraft er uundværlig.

- For os er det afgørende, at vi har udenlandsk arbejdskraft, ellers kan vi ikke holde gang i hjulene, fortæller administrerende direktør Henrik Steen-Jørgensen.

Mere end halvdelen af virksomhedens 130 timelønnede er udlændinge. Størstedelen kommer fra Østeuropa. Og det er nødvendigt med en relativt lav ledighed.

- Det, at vi hele tiden har en kilde af nye medarbejdere, er vigtigt for os. Hvis det bliver mere attraktivt, så er den der kilde jo bare nogle bedre mennesker, uddyber den administrerende direktør.

Ledigheden ligger under landsgennemsnittet i 12 ud af 13 midt- og vestjyske kommuner. Alligevel er Dansk Metal i Herning ikke begejstret for de Konservatives forslag om at trække flere østeuropæere til landet.

- Overordnet set er det ikke nogen løsning på lang sigt, og vi har også mange ledige i Danmark - der er stadigvæk over 100.000 ledige danskere. Så det er et spørgsmål om at få dem sporet ind på de rigtige kvalifikationer og efteruddannet, siger formand Egon Nykjær.

7:31
I slutningen af februar fortalte TV MIDTVEST om lav ledighed i landsdelen.