Farvel til Gro og Katja

Norske profiler forlader nu FCM Håndbold. Dermed sættes der punktum for en epoke i den økonomisk hårdt ramte midtjyske klub.

060110sokr001.jpg

De to meget løntunge spillere Gro Hammerseng og Katja Nyberg stopper i FC Midtjylland til sommer. De tager begge tilbage til Norge. 29-årige Gro Hammerseng kom til det midtjyske i 2003, mens 30-årige Katja Nyberg kom tre år senere. De to nordmænd har med det norske landshold stort set vundet alt, hvad der er værd at vinde, og det er med vemod i stemmen, at FCM Håndbolds sportsdirektør, Frank Henriksen, nu siger farvel til de norske profiler.

-Vi er igang med et generationsskifte, hvor vi senest har fået Trine Troelsen til klubben. De næste måneder skal vi igang med at ændre lidt på profilerne. For der skal jo erstatninger ind for Gro og Katja.  

Udover de to norske profiler, må FCM Håndbold også vinke farvel til veteranerne Line With Fruensgaard og Sara Hansen, ligesom Mette Sjøberg også stopper i klubben til sommer.