Fartkontroller gjorde ham til millionær

Som 20-årig havde han tjent sin første million ved at sælge en hjemmeside. I dag har han tjent endnu flere med salget af sin app fartkontrol.nu.

Martin Bay Pedersen er manden bag den populære fartkontrol app, og så har han også flere andre spændende projekter i gang.
Martin Bay Pedersen er manden bag den populære fartkontrol app, og så har han også flere andre spændende projekter i gang.
Foto: Gerner Film

Selvom han allerede har haft stor succes, så er han langt fra færdig med at finde på projekter.

- Hold fokus, vær ærlig og lad vær med at hvile på laurbærrene.

Sådan lyder det fra serieiværksætter Martin Bay Pedersen i andet afsnit af ”Iværksætterskolen”.

Martin Bay Pedersen er måske mest kendt for sin app ”fartkontrol.nu”, en app, der advarer bilister om, hvor politiets fartkontroller holder. Den solgte han det seneste år for et ukendt millionbeløb.

I dag er han allerede i gang med nye projekter. Han kæmper blandt andet mod madspild med sit projekt Red Maden, hvor man kan købe mad fra restauranter billigt, inden det bliver smidt ud. Derudover er han lige ved at komme ud med sin nye virksomhed Shopstart, der er et værktøj, som gør det muligt for alle at åbne deres egen webshop.

Men der har også været flere nedture i karrieren. I ”Iværksætterskolen” fortæller han om, hvordan han på et tidspunkt måtte leve af pasta og ketchup i en periode på kontanthjælp. For efter at være blevet succesfuld iværksætter i ungdomsårene gik det pludselig ned ad bakke, indtil han i en periode satte iværksætterlivet på stand-by og fik sig et 8-16 job.

Du kan se afsnittet af ”Iværksætterskolen” med Martin Bay Pedersen i aften den 15. Januar klokken 19.55 på Mokka, men allerede nu her på siden.

27:34
Iværksætterskolen (2:3)