Farligt kryds bliver til rundkørsel

Farligt kryds bliver til rundkørsel

Nu skal der gøres noget ved antallet af ulykker på Oddesundvej nord for Struer.

Vejdirektoratet gør nu en aktiv indsats for at nedbringe antallet af ulykker på landevejen mellem Struer og Thisted.

Direktoratet oplyser, at man mandag den 30. marts går i gang med at lave et T-kryds nord for Struer om til en rundkørsel. Det drejer sig om krydset, hvor Lemvigvej møder Oddesund - et sted hvor der de seneste år er sket flere alvorlige ulykker.

- Ved at ombygge krydset til en rundkørsel håber og forventer vi at reducere antallet af uheld, siger projektleder Steen C. Ogstrup i en pressemeddelelse.

Arbejdet ventes først afsluttet efter sommerferien. Vejdirektoratet oplyser, at de to veje vil være åbne, men understreger, at der kan opstå kø, mens arbejdet står på.

Det er krydset her, der nu skal laves om til en rundkørsel.